Flere borgere fik et større chok, da de pludselig så en mand komme viftende med køkkenkniv på åben gade. Derfor hastede flere patruljer ud til stedet.
En 53-årig mand gik rundt på gaden og viftede med en større køkkenkniv, hvor der var andre personer til stede.
Manden kom flere gange tæt på tilfældige personer og derfor blev der slået alarm til politiet, som hastede ud til stedet.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Ved politiets ankomst til stedet blev den pågældende person anholdt med den fornødne magt og ilagt håndjern, da han ikke umiddelbart ønskede at samarbejde med ordensmagten”, skriver politiet om anholdelsen på Jægergårdsgade i Aarhus C.
Politiet mødte anvende den fornødne magt for at få manden til at falde til ro og kort efter anholdelsen blev køkkenkniven fundet på jorden. Det resulterede i flere sigtelser for den 53-årige mand.
“Han blev sigtet for at have overtrådt knivloven, for at modsætte sig sin anholdelse og for at have forstyrret den offentlige orden”, skriver Østjyllands Politi.
Han blev taget med på stationen og afhørt, men er nu løsladt igen.