Siden Ryanair den 1. april stoppede alle sine flyvninger, er flybilletpriserne steget markant. Rejsende fra lufthavnen skal nu grave dybt dybere i lommerne, hvis turen går til populære europæiske destinationer.
Gennemsnitsprisen på europæiske ruter er steget med hele 87 procent sammenlignet med sidste år. Det viser de nyeste tal fra Dansk Flyprisindex, som udsendes i en pressemeddelelse af prissammenligningssiden Travelmarket.dk.
Billund nu dyrere end København
Den store ændring betyder, at flypriserne fra Billund nu er på niveau med priserne fra Aalborg. Det er en situation, der ifølge Travelmarket ikke er set siden 2010. Samtidig er priserne fra København og Aalborg kun steget omkring 15 procent, hvilket stiller Billund markant dårligere.
De mest dramatiske prisstigninger ses på de ruter, hvor Ryanair tidligere var billigst. Blandt andet er en tur-retur-billet mellem Billund og London steget fra 119 kr. til hele 1.428 kr. – en stigning på over 1.100 procent. Tilsvarende voldsomme spring ses på ruter til Barcelona, Rom og Wien.
Det har altså haft stor indvirkning, at Ryanair trak sig fra Billund-ruterne.
Ruterne rammes hårdt efter Ryanair-exit
Flere andre populære destinationer som Paris, Berlin og Amsterdam oplever også mærkbare stigninger. Op til 50 procent dyrere end samme tid sidste år. For de billigste billetter er Lufthansa nu oftest det bedste bud, men det indebærer mellemlandinger i Tyskland.
Mens europæiske flypriser altså tager himmelflugt, er det interkontinentale marked mere stabilt. Her ses kun en gennemsnitlig prisstigning på 6 procent fra Billund. Det skyldes formentlig større konkurrence og færre ændringer i ruteføringer. Dette kan Ryanair altså ikke tage skylden for.
Hvad betyder det for dig som rejsende?
Hvis du planlægger sommerferie fra Billund til destinationer som London, Barcelona eller Rom, kan det betale sig at booke i god tid. Du kan også undersøge alternativer fra Aalborg eller København. hvor Ryanair i øvrigt også stadig opererer. De massive prisstigninger kan nemlig hurtigt gøre turen væsentligt dyrere, end du forventede.
Du kan følge den løbende prisudvikling på Travelmarkets interaktive graf og se, hvordan din ønskedestination klarer sig i det seneste Dansk Flyprisindex.