Kunderne stormer denne succesfulde butik: Her åbnes den næste

Alma
Foto: Almamad.dk

Vi danskere elsker at handle. I de større byer i landet kan man ikke bevæge sig særlig langt, inden man støder på en handlemulighed. Seneste skud på stammen er Irma-arvtageren Alma, der har nydt ekstremt god succes siden åbningen. Og snart åbner endnu en.

Det vakte harme i befolkningen, da alle Irma-butikker lukkede efter 137 år på dagligvaremarkedet.

Flere af butikkerne lukkede endegyldigt, hvorimod andre blev lavet om til henholdsvis Super Brugsen, Brugsen og 365 Discount.

Hvis du var en af dem, der følte du mistede en stor glæde i dit liv, da Irma drejede nøglen om, var der den 27. marts muligvis bragt nyt håb – her åbnede Alma nemlig.

Da man her åbnede den første butik på Sylows Allé på Frederiksberg, var der en vanvittig lang kø af kunder, der bare måtte prøve en handletur i den nye butik.

“Vi er kommet utrolig godt afsted,” siger Alma-direktør Alfred Josefsen til B.T.

Samtidig oplyser Alfred Josefsen, der er tidligere Irma-leder, at man på de første fire dage havde 10.000 kunder i butikken.

Der er ikke længere kø til Alma-butikken på Sylows Allé, men direktøren er stadig meget sikker på, at man når årsmålet om at omsætte for 50 millioner kroner.

“Vi ligger langt over, hvad vores forventninger har været. Det er svært at holde varerne på hylderne,” slår han fast til mediet.

Åbner nu butik

Og nu går der altså ikke længe inden endnu flere kunder kan få glæde af Alma-varerne, der blandt andet tæller syv forskellige saucer udviklet af Noma.

Den 8. maj åbner man nemlig endnu en butik, denne gang på Store Kongensgade midt i København.

“Det er meget glædeligt, at så mange går op i ordentlig mad og at mange transporterer sig forbi andre dagligvarebutikker for at gøre sine indkøb i Alma.”

Sådan lyder det slutteligt fra Alfred Josefsen, der sammen med 12 andre tidligere Irma-ledere er gået sammen om at skabe Alma.

De fleste, der vinder en stor gevinst i lotto, har det bedst med at være anonyme. Men det er ikke alle, der lever efter den regel. For en nyudklækket millionær er det vigtigere, at dele nyheden med sine medborgere.