Prorektor på DTU overtager posten i en tid, hvor etiske spørgsmål om natur, teknologi og fødevarer fylder mere.
Det Etiske Råd har fået ny formand. Christine Nellemann, prorektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), overtager posten efter Leif Vestergaard Pedersen, der har siddet som formand siden 2022, skriver Det Etiske Råd i en pressemeddelelse.
Christine Nellemann har været medlem af Det Etiske Råd siden 2023 og har markeret sig særligt inden for områder som natur, fødevarer og bioteknologi. Ifølge rådet bringer hun mange års erfaring med bioetik og et bredt etisk perspektiv til formandskabet i en tid, hvor teknologisk udvikling skaber flere komplekse dilemmaer.
‘Udnævnelsen er en stor anerkendelse og en tillidserklæring fra udvalget i Folketinget. Med min naturvidenskabelige erfaring ser jeg frem til at sætte endnu mere fokus på områder som natur, bioteknologi og fødevarer i Rådet,’ siger Christine Nellemann.
Hun fremhæver, at teknologiens rolle i hverdagen gør det nødvendigt med en åben debat om de etiske konsekvenser:
‘Vi kan mange ting i forhold til at designe både vores eget liv og vores liv på planeten. Med det følger et stort ansvar, så emnerne, vi kunne behandle i Det Etiske Råd, står nærmest i kø. Grundlæggende er jeg optimistisk på teknologiudviklingen og tror på, at vi kan få en bedre verden ved at bruge teknologi. Men den skal bruges rigtigt. Det kan vi i Det Etiske Råd være med til at diskutere og vurdere – og dermed starte en bredere diskussion i samfundet også,’ afslutter hun.
Med skiftet takker Det Etiske Råd samtidig Leif Vestergaard Pedersen for hans indsats. Han har i sin tid som formand sat fokus på blandt andet sundhedssektorens etiske udfordringer, aktiv dødshjælp og organdonation.
Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 og består af 17 medlemmer, som udpeges af Folketinget og forskellige ministerier. Rådets opgave er at rådgive politikerne og offentligheden om etiske spørgsmål særligt knyttet til bioteknologi, sundhed og natur. De arbejder uafhængigt af politiske instrukser, og deres udtalelser har tidligere haft stor betydning for blandt andet lovgivningen om fertilitetsbehandling og genetiske tests.
