Heltidsbedrifter har skåret en femtedel af deres gæld væk på ti år, viser nye tal.
Dansk landbrug har på bare ti år nedbragt gælden med omkring 20 procent – svarende til godt 50 milliarder kroner. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Ved udgangen af 2023 havde landets heltidsbedrifter en samlet gæld på cirka 200 milliarder kroner. Det er særligt de konventionelle mælkeproducenter og smågriseproducenter, der har styrket deres økonomi. Mælkeproducenterne har sænket deres gældsprocent fra 78 procent i 2019 til 63 procent i 2023, mens smågriseproducenterne har reduceret gældsprocenten fra 72 procent til 59 procent. For konventionelle planteproducenter ligger gældsprocenten endnu lavere – på 52,5 procent.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) glæder sig over udviklingen:
‘Den udvikling, landbruget har været igennem de seneste år, bekræfter mig endnu en gang i, at vi har nogle af verdens dygtigste landmænd, som er rigtig gode til at drive landbrug. Det er afgørende. For vi står over for en grøn omstilling, hvor der kræves rigtig meget af landbruget. Vi står derudover i en usikker tid, hvor fødevareforsyning er en vigtig brik i vores sikkerhed, og her spiller dansk landbrug en helt central rolle. Derfor glæder det mig, at vi har et robust landbrug, der står stærkt og producerer fødevarer i absolut topklasse til hele Europa,’ siger han.
Stigende renter, men stærkere polstring
Selvom stigende renter i 2023 har øget renteudgifterne for mange landmænd – fordi størstedelen af gælden ligger i variabelt forrentede realkreditlån – har landbrugets solide resultater fra 2022 givet en væsentlig likviditetspolstring. Ifølge en vurdering fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) forventes også 2024 og 2025 at byde på positive indtjeningsmuligheder sammenlignet med 2023.
Samtidig er antallet af konkurser blandt landmænd det laveste siden 2010, hvilket yderligere vidner om branchens øgede robusthed.
Klimakrav kan presse økonomien fremover
Selvom landbruget står økonomisk stærkere nu, advarer flere eksperter om, at nye klimakrav kan blive en økonomisk udfordring fremover. Ifølge en analyse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) kan fremtidige krav om reduktion af CO₂-udledning i landbruget koste sektoren tocifrede milliardbeløb i omstillinger og investeringer. Det betyder, at robustheden i sektoren kan blive testet hårdt i de kommende år, hvor både grøn omstilling og økonomisk modstandsdygtighed skal balanceres.
