Torsdag aften er redningsmandskabet og politiet og akutberedskabet hastet ud til en færdselsulykke, hvor der er sket store skade.
Roskildevej blev spærret af mange blå blink, da politiet fik en alvorlig melding. En mand var kørt mod færdselsretningen og braget ind i et skilt.
Ved ankomsten til Roskildevej i Rødovre fik redningsmandskabet kontakt til en mand, som havde fået et ildebefindende.
Da manden var blevet dårlig mistede han herredømmet over bilen og endte i den modsatte retningen, hvor han kolliderede med et skilt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har været derude i forbindelse med en ulykke, hvor en bilist er kørt ind i et skilt. Han havde fået et ildebefindende og derfor er han blevet kørt til hospitalet.”
Det fortæller Lars Guldborg, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.
Vejen var delvist spærret, da der skulle ryddes op efter uheldet. Bilens kofanger lå på vejbanen og der var vragdele på asfalten, som nu er blevet fjernet.
“Der har været lidt afspærringer derude, men de er ikke længere til gene for trafikken”, afslutter vagtchefen.



