Popkomet klar til at erobre Danmarks musikscener

Illustrationsfoto.

De seneste år har kometen høstet stor ros for sine ærlige og ironiske sangtekster. Nu er hun klar til at erobre de danske musikscener.

Den danske sangerinde og sangskriver, Sofie1998, er klar til at tage på en omfattende efterårstour, hvor hun blandt andet besøger populære spillesteder som Lille VEGA i København, VinDanmark i Aarhus, Fermaten i Herning og Tapperiet i Køge.

Touren følger en sommer, hvor hun også optræder på flere af landets største festivaler, herunder Smukfest og Jelling Musikfestival.

Det skriver PDH Music i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Sofie1998, hvis rigtige navn er Sofie Bach, har opbygget et ry for sine intime og ærlige sange, der ofte beskrives som åbne dagbøger fyldt med varme, livsnydelse og selvironi.

Hendes musik skildrer hverdagens ironiske absurditeter og udfordringer med et glimt i øjet og et smil på læben.

I 2020 flyttede hun fra Jylland til København i jagten på en musikkarriere, og hendes deltagelse i Karrierekanonen i 2022 markerede et vigtigt skridt i hendes musikalske udvikling.

Samme år begyndte hun at finpudse sit musikalske udtryk og håndværk.

I slutningen af 2024 udgav hun singlen ‘Marianne og Henrik’, som blev godt modtaget og fulgt op af hittet ‘Carpe Diem’. Begge sange fik stor opmærksomhed på P4 og Spotify. Sofie1998 er desuden nomineret som ‘Årets Tekstforfatter’ til Carl Prisen 2025.

Sofie1998 spillede i et udsolgt Ideal Bar den 5. April, og nu er hun altså klar til at løfte sløret for et efterår med koncerter i hele landet. 

Billetter er tilgængelige på https://pdh.dk/tour/sofie1998.

Eros Ramazzotti vender tilbage til Royal Arena i København med sin kommende turné ‘Una Storia Importante’.