Efter flere år med PTSD fandt Rose Elvira ro og styrke gennem musik og neurofeedback. Nu udgiver hun egne sange – og står klar til sin første koncert.
Som 14-årig blev Rose Elvira ramt af PTSD. En tilstand, der slog benene væk under hende og gjorde, at alt pludselig føltes som et kaos.
I mange år var PTSD’en en stor hindring i hendes hverdag, men efter noget tid fandt Rose Elvira heldigvis to ting, der hjalp hende tilbage på sporet; neurofeedback og musik.
“Jeg fatter ikke, at flere ikke kender til neurofeedback. Det burde virkelig være almengyldig viden, at man kan træne sit nervesystem på en blid og næsten hyggelig måde – uden at skulle genfortælle alle sine traumer hver gang. Og det er drænende at skulle åbne op om sine traumer for nye psykologer og terapeuter i håb om at finde én, der kan hjælpe. Samtaleterapi er ikke for alle og kan være ret voldsomt,” udtaler hun i en pressemeddelelse udsendt af psykoterapeut Anja de Thurah.
Musikken som redning
Med neurofeedback begyndte et nyt kapitel. Fra en hverdag præget af indre tumult kunne Rose Elvira pludselig puste ud og trække vejret dybt. Hun fandt langsomt ro og stabilitet.
Samtidig begyndte hun at skrive. Først små glimt. Senere hele sange. Musikken blev en måde at overleve på, finde mening – og komme tættere på sig selv. Hendes guitar og klaver blev brugt mere og mere, efterhånden som hun fik det bedre.
”Når jeg skriver, finder jeg mig selv igen. Nogle dage stirrer jeg bare på tangenterne, mens andre dage skriger jeg mit hjerte ud, mens jeg spiller guitar til jeg får vabler. PTSD tog mit mod til at snakke om alt, men jeg fandt ud af at jeg kan skrive sange fra en fiktivs synsvinkel. Det gav mig modet til at tale om oplevelserne senere”.
Klar til scenen
Det, der begyndte som en personlig proces, er altså nu blevet til et helt album med udgangspunkt i livets udfordringer.
“Mine sange handler om erfaringer med kontrol, afmagt og at forstå sig selv. Jeg er interesseret i, hvordan vi møder verden forskelligt – og hvor meget smerte de forskelle kan skabe, hvis vi ikke prøver at forstå hinanden. Musikken hjælper mig med at vise det, og lidt tilgivelse på vejen,” siger hun.
I dag nyder Rose Elvira ungdomslivet og har sågar fundet modet til at stå på scenen.
Hun håber, hendes musik kan hjælpe andre unge med at genkende sig selv i hendes historie.
Samtidig ønsker hun at skabe mere opmærksomhed omkring neurofeedback som et alternativ for dem, der ikke føler sig hjemme i den klassiske samtaleterapi.
Til august spiller hun på Femifestival i Odense – hendes første booking, som hun glæder sig til.
”Det var svært at tro på, når folk sagde, at det hele ville blive ok. Men jeg må erkende, at de havde ret. Det er muligt at finde sin vej. Det handler bare om at finde dén vej, der giver mening for dig”.
