Ung kvinde dræbt: Politiet melder nyt ud

Mandag aften og natten til tirsdag har politiet været massivt til stede i et boligkvarter. Her er en 21-årig kvinde blevet dræbt af knivstik. Nu kommer politiet med flere informationer til borgerne.

Der er fortsat spærret af omkring Gormsvej i Herning, hvor politiet er i gang med at foretage undersøgelser.

Efter forbipasserende borgere fandt den sårede kvinde, rykkede politiet ud med teknikere og betjente. Siden er flere gader blevet spærret og betjentene arbejder på stedet.

Nu melder Midt- og Vestjyllands Politi ud, at man er til stede med den mobile politistation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i drabssagen og derfor er politiet til stede for at tale med borgerne.

Betjentenes tilstedeværelse har også til formål at stå til rådighed for beboerne i området. Har man brug for en snak eller kan komme med informationer i sagen, kan man kontakte den mobile politistation.

Sådan skriver politikredsen på X.

“Vi opstiller her til formiddag den mobile politistation på p-pladsen på Valdemarsvej ved Holtbjergskolen. Vi er der fra kl. 11.30. Alle er velkommen til at henvende sig, hvis de føler sig utrygge eller af anden årsag har brug for at tale med politiet”, lyder det i opslaget.

Den 21-årige kvinde var ikke et tilfældigt offer og politiet arbejder ud fra teorien om, at gerningsmanden kendte kvinden.

De pårørende til kvinden, som er af somalisk afstamning, er underrettet.

Samme dag er der udsendt en alvorlig advarsel til alle brugere af Messenger-appen.