Janni Ree på hospitalet: ‘Det værst tænkelige er sket’

Janni Ree

Den danske forsidefrue, Janni Ree, har været ude for en skræmmende og chokerende oplevelse. Hendes hund er kommet til skade efter et uheld.

“Det værst tænkelige er sket for Lola”.

Sådan starter Janni Ree et opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at det var ved at gå helt galt for hendes elskede hund.

Ved ankomsten til Schweiz steg Janni og hunden Lola ud ad bilen, som blev ført af kæresten Jeppe Stokholm. Jeppe satte de to damer af og havde planer om at køre med det samme.

Men det der skulle være et helt almindeligt pitstop for familien, blev pludselig til en chokerende oplevelse for Jeppe, Janni Ree og mest af alt for Lola.

“Jeg stiger ud af bilen og får lukket døren, men Lolas lange hundesnor har sat sig fast i døren. Jeppe starter bilen uden at se, at Lolas snor hænger fast i døren, jeg skriger “stop, stop”. Hele min krop stivner, og jeg når at tænke, at nu mister jeg Lola. Men så stopper Jeppe, og er selv i chok”, lyder det i opslaget fra realitystjernen.

En tur forbi hospitalet

Jeppe Stokholm nåede lige akkurat at stoppe bilen inden det nåede at gå helt galt. Men Lola skulle alligevel en tur forbi dyrehospitalet, hvor hun har fået forbindinger på poterne.

Lola har heldigvis ikke brækket noget, men hendes trædepuder på poterne bløder og er revet op. Så nu har vi været på dyrehospital, poterne er blevet renset og bundet ind, skriver Janni Ree i opslaget.

I samme ombæring opfordrer kendissen andre hundeejere til at være opmærksomme på de lange hundesnore, som kan vise sig at være farlige, hvis man er uopmærksom i et øjeblik.

For kort tid siden blev Janni Ree ramt af en anden kedelig melding, da hendes bog blev tilbagekaldt. Det var eksmanden, som satte en stopper for udgivelsen.