Dansk håndboldstjerne kåret til verdens bedste

Arkivfoto.

Ligesom sidste år strøg Mathias Gidsel til tops i afstemningen om verdens bedste mandlige håndboldspiller.

For andet år i træk kan den danske landsholdsspiller Mathias Gidsel kalde sig verdens bedste håndboldspiller.

Gidsel blev fredag middag kåret af Det Internationale Håndboldforbund (IHF) som “World Player Of The Year” i 2024 efter en afstemning.

Den tyske målmand Andreas Wolff og den spanske bagspiller Alex Dujshebaev var de øvrige nominerede.

Højdepunktet i Mathias Gidsels 2024 var OL-guldet i Paris med det danske landshold. Tidligere på året var han med til at vinde sølv ved EM og førte sin klub Füchse Berlin til en andenplads i den tyske Bundesliga.

Det er femte gang i træk, en dansker løber med den ærefulde hæder. Mikkel Hansen vandt i 2018, Niklas Landin i 2019 og 2021, mens Gidsel selv strøg til tops sidste år.

Prisen blev ikke uddelt i 2020 og 2022.

/ritzau/

Det kører ikke på skinner for storholdet fra København i de her uger. De sidste tre superligakampe endte med kun to point til løverne, som i den grad har deres at bokse med i øjeblikket. Nu er det en sag uden for kridtstregerne, som tager overskrifterne.