Stukket i halsen i park

Mølleparken i Aarhus er kendt for at huse unge festglade mennesker. Særligt omkring starten på nye årgange ved gymasier og universiteter i det østjyske.

Torsdag dannede Mølleparken dog ramme for noget meget mere alvorligt, da en mand blev stukket i halsen af en 28-årig mand.

Voldssagen gjorde, at Mølleparken var spærret af i godt en times tid torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Michael Lydersen til Stiften.dk

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra Mølleparken.

En 28-årig mand er blevet anholdt, efter han angiveligt skulle have stukket en anden mand med en genstand på siden af halsen.

Offeret for den voldelige 28-årige blev hastet til Skejby. Han har umiddelbart ikke været i livsfare.

Mølleparken blev efterfølgende undersøgt af hundepatruljer, og fem politibiler var fremme på stedet, oplyser et vidne til avisen.

Der er ikke nogen oplysninger, om de to personer kendte hinanden forud for det voldelige optrin.

Sagen bliver oprettet som en kvalificeret voldssag.

Han kan ikke oplyse yderligere om hændelsesforløbet af hensyn til efteforskningen.

Anmeldelsen kom klokken 17:42.