Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser at forholde sig til spørgsmål om børn af danske diplomater, der rammes af loven om arbejdspligt.
Ritzau har gentagne gange henvendt sig til ministeren for at få hendes kommentar i forhold til den pågældende gruppe af danskere.
Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere udtalt, at hun vil undtage surrogatbørn og internationalt adopterede efter heftig kritik i samme sag.
Både beskæftigelsesordfører i Venstre Kim Valentin og politisk ordfører i Moderaterne Monika Rubin har kritiseret, at børn af danske udsendte diplomater underlægges arbejdspligten.
– Det kan ikke være rigtigt, at den danske stat udsender diplomater i tre til fire år, og så kan de ikke få børn, mens de er væk, sagde Monika Rubin.
Senest lyder det fra aftalepartierne Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at de adopterede børn vil være undtaget inden juli.
Beskæftigelsesordfører i DF Nick Zimmermann har desuden oplyst, at der i regeringen er lagt op til en undersøgelse, der skal afdække de grupper, der berøres af den omstridte arbejdspligt.
Det har hverken været muligt at få bekræftet oplysningerne fra beskæftigelsesministeriet eller Ane Halsboe-Jørgensen.
Beskæftigelsesministeriet har tidligere i marts i et skriftligt svar til Ritzau sagt, at man “kigger ordningen efter i sømmene”.
Det står ubesvaret, om andre grupper skal undtages fra arbejdspligten.
Ministeren har i et andet skriftligt svar til Politiken sagt, at hun ikke umiddelbart har i sinde at undtage for eksempel udlandsdanskere.
