Torsdag aften er politiet rykket ud i Slagelse, hvor der er flere udbrændte biler på en parkeringsplads, som muligvis er påsat.
Både politiet og brandvæsenet er lige nu talstærkt til stede i Slagelse.
Der holder flere udbrændte biler på parkeringsplads på Glarmestervej i Slagelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Beredskabet er kort før klokken 23 stadig til stede på parkeringspladsen, hvor de udbrændte biler holder og ryger.
Politiet er gået i gang med at afhøre folk i nærheden, da det godt kunne lugte af en påsat bilbrand, som er gået ud over en del biler til aften.
Der er ikke nogen meldinger på nuværende tidspunkt, men der er angiveligt ikke nogle tilskadekomne i forbindelse med de mange bilbrande.
Det ser ud til at minimum tre biler er blevet totalskadede i branden.


