Sent tirsdag aften modtog politiet en anmeldelse om knivstik. En 24-årig mand er afgået ved døden, og en 23-årig er sigtet for manddrab.
Politiet har gennem hele natten været talstærkt til stede i et område, hvorfra man tirsdag aften fik en anmeldelse.
Helt præcist skulle der klokken 22.21 være indløbet en anmeldelse om knivstik i et område ved Bøgevej i Vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En 24-årig mand døde efterfølgende af sine kvæstelser som en 23-årig mand, der nu er sigtet for manddrab, skulle have forvoldt ham.
I en pressemeddelelse onsdag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi blandt andet, at de to havde en relation.
Den 23-årige, der er sigtet i sagen, bliver klokken 13.00 onsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
Det forventes, at anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre.
På gerningsstedet har man de seneste mange timer arbejdet med sporsikring, samt foretaget undersøgelser på stedet.
I løbet af onsdagen kommer politiet også til at være til stede på Bøgevej.
Derudover vil Den Mobile Politistation være i området fra 14-18. Her kan borgere henvende sig til en snak med politiet, eller stille spørgsmål.
De pårørende er underrettet.
To kvinder har været udsat for chokerende oplevelser på to forskellige stier.