Tirsdag eftermiddag rykkede politi og redningsmandskab akut ud, da en mand var kommet alvorligt til skade.
Både politi og akutberedskab rykkede massivt ud til et offentligt sted, hvor der var fundet en hårdt kvæstet mand.
På stedet blev der givet livreddende førstehjælp til manden, der efterfølgende blev hastet til hospitalet.
Politiet kunne dengang ikke give mange detaljer, men nu er der meldt nyt ud i sagen.
(Artiklen fortsætter under infoboksen)
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord
Meldingen i går lød, at alt tydede på, at hans kvæstelser var sket i forbindelse med et spring fra en bygning ved Ferdinan Sallings Stræde i Aarhus C.
Onsdag morgen oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X, at han er afgået ved døden.
‘Den 36-årige mand, der kom alvorligt til skade i går, er død af sine kvæstelser. Hans pårørende er underrettet,’ lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politikredsen oplyser ligeledes, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.
Man kan anonymt søge gratis rådgivning ved Offerrådgivningen på tlf. 116 006, hvis man har været vidne til den tragiske episode.
To mænd på henholdsvis 26 og 35 år afgik tirsdag aften ved døden efter en motorcykelulykke.
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk

