Forsikringsselskab advarer: Kulden vender tilbage – pas på disse ting

LB Forsikring advarer mod frost og snevejr i huse
Illustrationsfoto.

Mens foråret så småt har vist sig med lune dage og solrige timer, advarer LB Forsikring nu danskerne. Vinterkulden lurer stadig, og det kan få store konsekvenser for både boliger og fritidshuse.

LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, råder boligejere til at være ekstra opmærksomme i den kommende tid, hvor nattefrosten og sneen ifølge DMI kan vende tilbage.

Det skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.

“Foråret er jo en skøn tid, men det kan også drille lidt, fordi kulde og varme ofte kommer og går. Derfor vil vi gerne opfordre danskerne til at være bevidste om, at man stadig skal være opmærksom på risikoen for frostsprængninger af vandrørene i enten den faste bolig eller fritidshuset,” siger Trine Bechmann Henningsen, Chef for Skade hos LB Forsikring.

Ifølge forsikringsselskabet kan selv en enkelt nat med frost være nok til at sprænge vandrør og forårsage omfattende skader, der kan ende med at koste dyrt i reparationer.

Det er især udendørshaner, der er i risiko for at tage skade, hvis temperaturen pludselig dykker.

“Fryser det, er det en god ide at lukke for tilførslen til udendørshaner og tømme dem for vand,” lyder påmindelsen fra Trine Bechmann Henningsen.

LB Forsikring: Sådan beskytter du dit hjem

For at undgå skader anbefaler LB Forsikring følgende tiltag:

  • Hold god varme i alle rum, også i de mindre brugte.
  • Luk for hovedhanen, hvis du er væk i flere dage.
  • Tøm udendørshaner for vand for at undgå frostsprængninger.
  • Fjern hanekoblinger fra udendørs vandhaner, også frostsikre haner – de beskytter ikke effektivt, hvis koblingen sidder på.

Selvom foråret er på vej, kan nattefrosten stadig overraske. En simpel forberedelse kan spare dig for dyre skader og forsikringssager.

Det handler altså klart for LB Forsikring om at tage de rette forholdsregler, før kulden rammer igen. For det kan gå stærkt, og så er skaden sket.

Danskerne har talt, og i årets udgave af X Factor er det tydeligt, hvem der har vundet publikums hjerter. En ny opgørelse fra Danske Spil viser, at én dommer nyder langt større opbakning end de andre. Det har overrasket eksperterne.