Politiet søger hjælp til at finde en mand, der er mistænkt i forbindelse med en voldsepisode.
I knap et år har politiet efterforsket en voldsepisode, hvor flere personer blev overfaldet af en tilfældig mand. Da politiet endnu ikke har foretaget anholdelser i sagen, søger man nu hjælp i offentligheden.
Den 3. maj sidste år gik en mand op til to tilfældige og slog dem i hovedet, hvorefter han løb fra stedet.
Derfor vil politiet gerne i kontakt med manden på billederne, da han er mistænkt for at stå bag overfaldet.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Manden er mistænkt for at have været involveret i en voldsepisode foran Dæmningen 54 i Vejle den 3. maj 2024 kl. 04.45. Her gik en ukendt mand hen til to personer og slog dem umotiveret i hovedet med knyttet hånd, hvorefter han forlod stedet”, skriver politikredsen.
Han beskrives som:
- Mand
- Dansk/nordeuropæisk af udseende
- Almindelig kropsbygning
- 20-25 år
- Kort sort hår og et sort lille gedeskæg.
- Ca. 175-180 cm høj
- Sort lang jakke, sort trøje, hvid T-shirt, mørkeblå jeans og sorte sko med hvid sål
Ring 114, hvis du kan hjælpe politiet.

