Afslører vildt samarbejde: Kvindefodbold på ny kurs

Illustrationsfoto.

ROTATE og hummel forvandler kvindefodbold med en ikonisk ny trøje og en eksklusiv kollektion, der sætter sport og mode i fokus.

Med en vision om at fremme kvindefodboldens position i både Danmark og på den internationale scene, har det københavnske modebrand ROTATE har indgået et eksklusivt partnerskab med sportsbrandet hummel og Dansk Boldspil-Union (DBU).

Det skriver Hummel i en pressemeddelelese.

“Hos ROTATE har vi altid haft et mål om at fremhæve og styrke kvinder gennem vores designs – uanset om det er en pailletkjole eller en fodboldtrøje. Derfor er vi stolte af at samarbejde med hummel og DBU om at skabe en ny spillertrøje til det danske kvindelandshold,” siger Thora Valdimars og Jeanette Madsen, Co-Creative Directors, ROTATE, i pressemeddelelsen.

Mode møder fodbold

Den nye landsholdstrøje forener klassiske fodboldæstetikker med et moderne design.

Sættet består af en rød, hvid og sort spillertrøje med hummels velkendte vinkelmønster, som hylder de rød-hvide farver fra det danske landshold.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Ud over spillertrøjen lanceres også en eksklusiv livsstilskollektion, der kombinerer sport og mode i et nyt, stilfuldt udtryk. Kollektionen byder på ikoniske statement pieces, herunder et rødt tracksuit med ROTATEs karakteristiske silhuet og en matchende wide-leg underdel.

Derudover introduceres en oversize half-zip sweater i tidløs sort samt klassiske hvide sportssokker prydet med ROTATEs ikoniske ‘R’-logo.

“Dette partnerskab er et perfekt eksempel på, hvordan sport og mode kan smelte sammen og skabe noget helt unikt. Med vores store passion for fodbold er vi stolte af at arbejde sammen med ROTATE og DBU om en landsholdstrøje, der ikke alene understøtter toppræstationer på banen, men også sender et stærkt signal om kvindelig empowerment. Vi håber, at partnerskabet vil inspirere både spillere og fans til at følge deres ambitioner med mod og selvtillid,” udtaler hummels marketingdirektør, Morten Lund, ligeledes i pressemeddelelsen.

Kollektionen lanceres den 6. marts 2025 og bliver tilgængelig i alle størrelser til kvinder, mænd og børn.

Den vil kunne købes gennem ROTATEs, hummels og DBUs egne salgskanaler samt hos udvalgte danske forhandlere.

Kvindernes internationale kampdag blev fejret forleden, og i den anledning har Københavns Kommune besluttet at hylde kvindelige politikere gennem tiden.