Beskyttelsen af danske drikkevandsboringer er ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) slået fejl efter seks års forsøg. Derfor kræver foreningen nu et statsligt sprøjteforbud, da de kommunale indsatser ikke har været tilstrækkelige ifølge dem.
I 2019 aftalte et bredt flertal i Folketinget, at kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med lodsejere om at beskytte drikkevandsboringer mod pesticider. Hvis det ikke lykkedes, skulle et nationalt forbud træde i kraft. Men ved fristens udløb i 2022 var kun fem procent af områderne dækket af aftaler.
I stedet for et statsligt indgreb valgte regeringen at forlænge fristen og give kommunerne en ny deadline: 1. juli 2024. Trods denne forlængelse er kun en tredjedel af drikkevandsboringerne nu beskyttet, og kun få kommuner er kommet helt i mål, viser tal fra Miljøstyrelsen.
Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Ifølge tal fra GEUS er der fortsat pesticidrester i mere end halvdelen af de danske drikkevandsboringer. I 2024 blev der fundet rester af pesticider i 55,7 procent af de undersøgte boringer.
Maria Reumert Gjerding: “En eklatant fiasko”
Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, kalder det en skandale, at der efter seks år stadig ikke er sket en reel beskyttelse af drikkevandsboringerne.
“Det er et lavpunkt for dansk miljøpolitik, at man efter at have forsøgt i seks år ikke er kommet længere med beskyttelsen af drikkevandsboringer. Det er simpelthen under al kritik, og der er grund til at være meget vred over, at det politiske system hidtil har fejlet fuldstændig, når det handler om at beskytte den mest fundamentale del af vores vandforsyning,” siger hun.
Foreningen opfordrer regeringen til øjeblikkeligt at udvide det eksisterende sprøjteforbud fra 25 meter omkring boringer til at dække hele de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
I 2022 blev der indført et statsligt sprøjteforbud i naturbeskyttede områder uden kompensation til lodsejere, med mulighed for særlig støtte i enkelte tilfælde. DN mener, at et lignende forbud for drikkevandsboringer kan gennemføres hurtigt og effektivt.
“Det vil sagtens kunne gennemføres i praksis, og det vil kunne indføres hurtigt. Det er nødvendigt at handle hurtigt, for sprøjtesæsonen starter snart, og hvis der ikke er indtrådt nogen beskyttelse der, så vil drikkevandsforsyningerne bliver belastet yderligere,,” siger Maria Reumert Gjerding.
Kommunernes forsinkelse kan føre til retslige tvister
Flere kommuner har meldt ud, at de ikke når at varsle sprøjteforbud inden fristen den 1. marts. Miljøminister Magnus Heunicke har derfor varslet, at han vil indbringe de kommuner, der overskrider fristen, for Ankestyrelsen. Dog har eksperter vurderet, at dette næppe vil føre til konsekvenser.
“Det er prisværdigt, at ministeren gerne vil handle, men at indbringe sagerne for Ankenævnet kan vise sig at være uden reel effekt her og nu. Hvis drikkevandsboringerne skal beskyttes, så skal der gennemføres et nationalt forbud. Det kan regeringen gøre ret hurtigt, hvis den ønsker at beskytte drikkevandet,” siger Maria Reumert Gjerding.
