Kendt fra ‘Sikringen’: Her er de forbrydelser Carl har begået

Den 46-årige Carl er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er de alvorlige forbrydelser, han har begået

Sikringsanstalten i Slagelse, der også blot er kaldt Sikringen, er et berygtet sted i Danmark.

Her er landets allermest farlige psykisk syge kriminelle patienter blevet anbragt. De er alle dømt for alvorlig personfarlige forbrydelser.

En af disse kriminelle er den 46-årige Carl, som i dokumentareren fremstår rolig, men som har en mørk fortid med blandt andet to drab.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her sidder Carl i DR-dokumentareren – Foto: DR

Ifølge Carl har han det godt på sikringen, og han klager ikke, lyder det fra ham i dokumentareren.

“Hvis jeg havde fået hjælp, havde jeg ikke begået kriminalitet på grund af min sygdom,” siger han videre til Anders Agger.

På tidpunktet for optagelserne til programmet har han været indlagt på Sikringen i omkring seks måneder.

Tilbage den 21. juni 2020 dræbte Carl med knivstik sin 40-årige ekskæreste i Nuuk. Under samme hændelse forsøgte han at dræbe ekskærestens 15-årige datter med knivstik i halsregionen og på armene, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq

Ifølge grønlandsk politi var Carl gået målrettet hen til lejligheden i Nuuk for at slå sin ekskæreste ihjel. Han havde medbragt en stor kniv fra sin egen lejlighed.

Det var oprindeligt ikke Carls hensigt at slå ekskærestens datter ihjel, men da hun forsøgte at stoppe ham fra at angribe moren, stak Carl hende ned. Det lykkedes datteren at flygte og få førstehjælp af to unge, som reddede hendes liv, lyder dommen fra Retten i Nuuk.

For drabet og drabsforsøget dømte retten ham uegnet til almindelig straf, og derfor endte han på psykiatrisk afdeling i Danmark på ubestemt tid.

Derfor blev Carl indlagt på Retspsykiatrisk afdeling på Skejby, da han den 26. marts 2024 var på uledsaget udgang.

Her var han cyklet til Skejby Centret, hvor han havde købt en rullekebab og røget en cigaret.

Samtidig var han ifølge Ekstra Bladet gået i Føtex for at købe en 20 centimeter lang kniv med sort skaft.

Den kniv brugte Carl efter aftensmaden på Retspsykatrisk afdeling til at dræbe den 41-årige Alipak Heinrich.

Under grundlovsforhøret erkendte Carl drabet og fortalte, at Alipak Heinrich havde irriteret ham.

Flere ansatte på Retspsykiatrisk afdeling på Skejby overværede drabet og tilbageholdt Carl, indtil politiet ankom.

Retten i Aarhus endte slutteligt med at sende Carl på Sikringen, hvor han altså afsoner nu.

Moren til Alipak Heinrich har efter DR-dokumentaren med Anders Agger udtrykt, at hun er vred på DR, fordi hun som pårørende ikke er blevet kontakt med informationer om, at hendes søns morder blev vist på TV

Den 43-årige Andreas er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er hans mørke fortid og begåede forbrydelser.