Disse boligejere kan spare tusindvis af kroner til sommer

Totalkredit - penge
illustrationsfoto.

Hvis du har denne type boliglån, kan du snart se frem til en stor besparelse ifølge en ny prognose fra Totalkredit – allerede fra 1. juli.

Boligejere med visse typer lån kan begynde at glæde sig. Ifølge en ny prognose fra Totalkredit står mange over for markant lavere renter. Det kan betyde en årlig besparelse på op til 16.000 kroner pr. million lånte kroner.

”Der er udsigt til, at mange boligejere får lavere renter det kommende år, og at det også kan ske lidt hurtigere, end vi hidtil har vurderet,” siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit til Euroinvestor.

Men hvem kan se frem til de store besparelser?

Totalkredit-prognose: Disse boligejere får glæde af rentefaldet

De store besparelser gælder især for boligejere med F-kort- og F1-lån samt banklån med kort rente.

Ifølge prognosen fra Totalkredit vil F-kort-renten falde fra 2,8 % til 1,9 % inden 30. juni. Det betyder store besparelser allerede fra 1. juli, når boligejere med disse lån får justeret deres rente.

Har du et F-kort-lån på 1 million kroner, sparer du ca. 625 kroner om måneden efter skat – eller 7.500 kroner om året.

Sammenlagt med rentefaldet omkring nytår betyder det, at en boligejer med et afdragsfrit F-kort-lån på 1 million kroner sparer op mod 16.000 kroner årligt.

Også boligejere med banklån vil opleve rentefald, men her afhænger størrelsen af bankernes individuelle beslutninger.

”Det vil virkelig være noget, der kan mærkes, og det vil for de flestes vedkommende sikkert også falde på et tørt sted efter et par år med høje renter,” siger Sune Malthe-Thagaard med reference til prognosen fra Totalkredit.

Derfor falder renten nu

Rentefaldet skyldes, at den europæiske økonomi er stagneret, hvilket presser Den Europæiske Centralbank til at sænke renterne. Det er blandt dét, der kan spottes i prognosen fra Totaltkredit.

”Derfor vil Den Europæiske Centralbank blive nødt til at fortsætte med at sætte deres toneangivende renter ned, for at sikre at inflationen ikke pludselig bliver for lav,” forklarer Sune Malthe-Thagaard.

For blot et par år siden var frygten, at inflationen ville løbe løbsk, men nu er situationen vendt, og renten sænkes for at holde økonomien i gang.

Usikkerhed omkring fremtidens renter

Selvom rentefaldet er en god nyhed, advarer Totalkredit om, at der stadig er usikkerhed forbundet med prognosen.

Især Donald Trumps mulige tilbagevenden som USA’s præsident kan skabe uforudsigelighed på de finansielle markeder.

”Vi forventer, at hans politiske program består af mere retoriske angreb end politiske implementering, der har stor reel økonomisk indflydelse. Det er i sagens natur en forventning, der kan vise sig at være for optimistisk,” siger Sune Malthe-Thagaard.

Men én ting er sikkert: Hvis prognosen fra Totalkredit holder, kan mange boligejere se frem til en klækkelig besparelse allerede fra sommer.

Folk stormer til POWER i Danmark. Den virale køkkenmaskine har taget USA og England med storm – og nu hamstrer danskerne den også i rekordfart.