Den danske dagligvaregigant Salling Group, der ejer Netto, Føtex og Bilka, kommer nu med et vildt tiltag, der skal gøre det lettere at vælge europæiske varer
Hvis du som de fleste andre danskere handler i Netto, Føtex og Bilka, kommer du fra nu til at se en væsentlig ændring, når du bevæger dig ned ad butikkernes gange med kurven fyldt.
Danmarks største dagligvarekoncern, der ejer de tre populære butikskæder, vil nemlig nu gøre det lettere for kunder at vælge europæiske varer.
Det sker ifølge administrerende direktør Anders Hagh på baggrund af henvendelser fra kunder, som specifikt ønsker at handle europæisk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Kundernes henvendelser får nu Salling Group til at lave det nye tiltag i Netto, Føtex og Bilka
“For at imødekomme det vil vi i løbet af marts introducere en ny markering på vores elektroniske prisskilte i Bilka, Føtex og Netto, hvor en lille stjerne vil vise, hvis mærket er ejet af en europæisk virksomhed,” oplyser administrerende direktør Anders Hagh på LinkedIn og tilføjer:
‘Vi gør det nemmere at handle europæiske mærker.’
Ifølge Salling Group kommer tiltaget ikke direkte som følge af den tiltagende handelskrig mellem USA og Europa, hvor flere og flere danskere blandt andet giver udtryk for, at de vil boykotte amerikanske produkter.
‘Vi vil forsætte med at have mærker på hylderne fra hele verden, og det vil altid være op til kunderne at vælge,’ skriver topchefen af butikkerne Bilka, Føtex og Netto i sit opslag på LinkedIn og fortsætter:
‘Det nye mærkat er alene en ekstra service til de kunder, der ønsker at købe varer med europæiske mærker.’
“Det er en serviceoplysning til kunderne, hvis de ønsker at handle på den måde. Vi kommer ikke til at boykotte amerikanske varer på nogen måde. Vi vil heller ikke pege amerikanske varer ud. Vi lader kunden beslutte, om de ønsker at handle efter det eller ej,” siger Anders Hagh til Avisen Danmark.
Du skal nok være ekstra opmærksom, hvis du besøger denne Kvickly i den kommende periode. Forleden opdagede Fødevarestyrelsen nemlig mange karkelakker omkring maden i butikkens bageri – men bageriet har fået lov at forblive åbent.
