Halvnøgen mand amok i SuperBrugsen

Onsdag aften er en patrulje blevet kaldt ud til SuperBrugsen, hvor en mand var til ulempe. Ifølge vidner på stedet har manden chikaneret personalet inde i butikken.

En patrulje er onsdag aften ankommet til SuperBrugsen, hvor de har fået kontakt til en halvnøgen mand. Manden var urolig og skabte en del postyr inde i butikken.

Da han kom udenfor blev det ikke meget bedre og manden har stået og råbt på gaden.

Det fortæller et vidne til Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Manden har været inde i butikken og chikaneret medarbejderne. Derfor er politiet blevet kaldt ud til Strøget i Nørre Snede og de har fået den halvnøgne mand til at falde til ro. Han stod og råbte ude på parkeringspladsen, men betjentene fik styr på ham”, lyder tilbagemeldingen.

Der er nu ro på stedet, så de sidste kunder kan komme ind og handle de sidste varer ind inden lukketid.

Samme aften melder DMI ud til alle danskerne. Der er voldsomt vejr på vej og det kommer til at stå på i mange timer.