Nordea sender alvorlig besked til kunderne

Kunderne hos Nordea oplever problemer mandag formiddag.

En af Danmarks største banker er igen kommet i problemer og det kan kunderne mærke mandag formiddag.

De tekniske problemer gør, at kunderne har problemer med at logge på net- og mobilbanken.

Det oplyser den danske presseafdeling hos Nordea til Ritzau.

Men det er ikke kun i Danmark, at der er problemer med teknikken. Kunderne i Sverige, Norge og Danmark oplever lige nu, at det er svært at komme ind og tjekke sine konti og betalinger hos banken.

Nordea arbejder på sagen

De mange kunder har allerede ringet ind og meddelt, at de ikke kan komme ind på banken. Nogle har forsøgt sig med at komme ind på netbanken, da appen ikke har virket.

Her har det også været svært for mange at komme igennem til sine konti hos Nordea.

Men der bliver arbejdet på at få løst problemet, så kunderne igen kan komme ind og betale regninger og se, hvor mange penge, der står på kontoen.

Det oplyser Nordeas norske presseafdeling til VG.

“Vi arbejder hårdt på at finde ud af, hvad der forårsagede det og rette fejlen”, siger kommunikationsrådgiver Frida Daae Hessen til det norske medie.

Problemerne startede klokken 10.30, hvor kunderne oplevede, at de ikke kunne bruge hverken app eller sin browser på computeren til at logge på netbanken.

Kunderne har fået besked om udfordringerne og Nordea melder igen ud, når appen og netbanken er oppe at køre igen.

Der er dog endnu ikke sat nogen tidshorisont på, hvornår problemerne er løst, men banken melder tilbage, så snart der er nyt.

Det er blot under en måned siden, at banken havde samme problemer. Også dengang var der mange kunder, som var blevet udelukket.