Kæmpe spil aflyst: Nu udkommer det ikke alligevel

Nyheden blev sendt ud til alle i nat og helt sikkert til stor ærgerelse for mange. I en pressemeddelelse lyder det, at et monsterpopulært spil nu ikke udkommer alligevel

‘Mens spillet på mange områder lever op til vores mål, er det overordnet ikke, hvor det skal være. Vi har testet spillet, og vi er tæt på. Men vi er stadig for langt væk til at give spillet den standard, som I fortjener.’

‘De mange, der har forudbestilt spillet, takker vi for jeres tillid og støtte – vi er meget kede af, at vi må svigte jer.’

Sports Interactive skriver natten til fredag i en pressemeddelelse, at fodboldspillet ‘Football Manager 25’ nu ikke udkommer.

Spillet skulle rigtig være udgivet i november 2024, men her lød det, at man udskød det spillet i fire måneder.

Men for første gang i dette årtusind lyder det nu, at spillet altså slet ikke kommer i en 2025-udgave.

‘Vi kunne have presset udgivelsen af FM25 (Football Manager 25 red.) igennem i dets nuværende form og så arbejdet på at udbedre det henad vejen, men det er ikke den rette ting at gøre. Vi ville heller ikke udgive spillet senere end marts måned, da det så er for sent i fodboldsæsonen,’ skriver Sports Interactive blandt andet i pressemeddelelsen.

I december lød det blandt andet fra Sports Interactive på det sociale medie X.

‘Vi er glade for at kunne bekræfte, at Football Manager 2024 vil fortsætte med at være tilgængelig på alle spilplatforme, indtil Football Manager 2025 udkommer. Det betyder, at FM24-spillere kan fortsætte deres karrierer, inklusiv dem på Microsoft Game Pass, PlayStation Plus, Apple Arcade, and Netflix.’

Den danske komiker Anders Matthesen melder nu for første gang ud, at det er slut, og at endegyldigt vil afslutte et kapitel af hans liv. Det sker, efter han har lavet en af de største succeser nogensinde i hans liv. Læs mere om det her.