Den berygtede hashgade, Pusher Street, er lukket. Nu arbejder Christiania på at udvikle bydelen til et nyt kulturelt centrum.
Lørdag den 6. april 2024 var en skelsættende dag for Christiania.
Den berygtede hashgade, Pusher Street, blev endegyldigt lukket, og dermed blev hashhandel og organiseret kriminalitet et afsluttet kapitel for den hippe bydel i København.
Siden 1980 har rækker af hashboder præget Pusher Street, men nu var det altså slut.
Presse-fotos.dk har været en tur forbi Christiania for at mærke temperaturen efter Pusher Streets lukning.
Her benyttede vi lejligheden til at tale med en lokal beboer om de kulturelle forandringer, der har præget området.
“Beboerne reagerede meget forskelligt på rydningen af Pusher Street. Mange på Christiania havde ventet på denne forandring i 10, 15, 20 år. Der er nogle, der har ventet på forandringen, nogle, der håbede på det, men ikke troede, det kunne lade sig gøre, og så er der dem, der virkelig ikke ville have det – fordi de var økonomisk afhængige af handelen,” siger beboer på Christiania, Risenga Manghezi, til Presse-fotos.dk.
Især stemningen har forandret sig på Christiania. Tidligere var Pusher Street et sted, hvor folk skulle være på vagt over for politiet.
I dag kan man boltre sig frit på hele Christiania.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ny æra som kulturcenter tager form
I forbindelse med rydningen af Pusher Street blev gaden gravet op i april, hvilket gav mulighed for at arbejde videre med at omdanne Christiania til en kulturinstitution.
Førhen summede Pusher Street af liv døgnet rundt. Gaden var smal og fyldt med farverige boder, som næsten stødte op ad hinanden.
Man kunne mærke den tunge duft af hash, der lå i luften, blandet med lyden af musik og summen fra de mange mennesker, der gik til og fra.
Lysene fra gadeboderne og de kreative, farverige vægmalerier på bygningerne satte scenen.
Men nu er det radikalt anderledes.
Der er tomt i den tidligere hashhøjborg.
Ingen mennesker er at se – blot de farverige vægmalerier fylder det, der tidligere var et mægtigt hashmarked.
De gamle boder er væk, men de livlige farver og den kunstneriske atmosfære lever videre.
Risenga Manghezi mener, at Christiania allerede er en kulturinstitution – og faktisk et af de stærkeste i Danmark.
“For tre år siden var jeg til ‘Danish Design Awards’ årlige prisuddeling, hvor Christiania fik prisen som ikon. Som kulturcenter er Christiania dermed allerede veletableret,” forklarer den begejstrede christianit.
Vejen mod et nyt Christiania
Fremadrettet vil opgaven derimod være at sikre, at Christiania overlever overgangsfasen. I samarbejde med staten og kommunen blev der derfor afsat midler til at arrangere forskellige kulturbegivenheder – særligt i sommers.
Allerede har der blandt andet været afholdt gøglershows og gratis søndagskoncerter.
Her står publikum tæt, mens en strøm af rytmer og gøglertricks fylder luften. Man kan mærke energien, folk synger med, nogle hopper med i takt til rytmerne og griner, mens andre nyder stemningen.
I fremtiden arbejder Christiania også på at skabe flere værksteder, hvor man kan lave kunst og kultur, samtidig med at bydelen fortsat støtter arrangementer.
Det skal dog gøres på en ny måde.
I 2016 vurderede politiet, at omsætningen på Pusher Street var 1,3 millioner kroner om dagen.
Tidligere har Christiania været økonomisk drevet af de beboere, der betalte husleje – samt penge fra den store cannabisindustri. Det har skabt overskud, som kunne bruges til shows og events.
Nu skal kulturlivet finde nye veje til at finansiere sig selv.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En fremtid uden hashmarkedet
En af de største udfordringer har været at opretholde Christianias identitet uden hashmarkedet. Risenga Manghezi erkender, at der stadig er hashhandel på Christiania, men den åbne hashhandel er blevet fjernet, og den organiserede kriminalitet er blevet holdt ude.
“Vi havde justitsministeren og boligministeren på besøg forleden, og justitsministeren har planer om at invitere justitsministrene fra hele Europa til sommer. Han spurgte, om han kunne tage dem med på en rundtur, fordi det, vi laver her, er noget, der ikke er lykkedes mange andre steder,” fremhæver han.
Der er dog stadig mange udfordringer med at omdanne Christiania til et nyt kultursted. Det tager nemlig tid, at udvikle kulturen.
“Fordi man kan ikke bare lave kultur. Hvis man skal udvikle en sprød sanger, tager det 20 år. Der er heldigvis meget af det kulturelle DNA på Christiania, men det er svært at tvinge frem. En af udfordringerne er også, at vi lige nu har en tidsramme, der løber frem til slutningen af året. Det betyder, at vi kun har begrænset tid til at få alt til at blive selvbærende og køre på den måde,” forklarer han videre.
Risenga Manghezi er dog optimistisk, og fremhæver de positive tiltag, der allerede er blevet gennemført.
“Så der er masser af udfordringer i det, men det er også derfor vi er her, fordi det er også sjovt, at det er udfordrende,” afslutter han smilende.
Vi begynder at gå mod udgangen. Bag os kan vi høre den afslappede summen fra baggrundsmusikken på skøjtebanen.
På vej ud vinker vi til de venlige christianitter, der står og smiler og siger farvel.
Mens vi går videre, begynder lydene fra området langsomt at aftage, men følelsen af fællesskab og kreativitet hænger stadig i luften i den hippe bydel i København.
