Åbent hus i Aarhus: Stærke vidnesbyrd og 500 køretøjer til Ukraine

Soldater og hjælpere deler rørende historier, mens foreningen ‘Biler til Ukraine’ markerer en vigtig milepæl.

Lørdag den 1. februar blev der afholdt åbent hus på Ellehøjskolen i Aarhus for at markere, at foreningen ‘Biler til Ukraine’ har leveret mere end 500 køretøjer til det ukrainske forsvar.

Dagen bød på stærke og rørende oplæg af både ukrainere og danskere.

Blandt andet fortalte ukrainske soldater om den smerte og lidelse, som de russiske invasionsstyrker påfører deres land hver dag.

Tre sårede soldater var blandt oplægsholderne, og de lagde hver især vægt på den brutale virklighed ved fronten. Soldaten Viktor, der havde mistet sit ben i et angreb, delte sin oplevelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jesper Lindholdt holder oplæg.

Han rejste sig op og begyndte at synge, mens han gav et indblik i krigens rædsler.

Dernæst sang ukrainske flygtningebørn folkesange fra deres hjemland. Disse sange omhandlede blandt andet mødrenes stærke rolle i en tid, hvor fædrene er hjemme i Ukraine for at forsvare deres land.

Jesper Lindholdt lagde også vejen forbi og gav en førstehånds vidneberetning.

I biografien ‘Jespers krig: I kamp for Ukraine’ har Jesper Lindholt beskrevet, hvordan han bruger sin iværksætterånd til en række hjælpeaktioner, der skaffer maskinel, køretøjer og it-udstyr til det ukrainske forsvar.

Han er også ophavsmand til foreningen ‘Biler til Ukraine’.

Presse-fotos.dk var til stede under åbent hus-arrangementet og bringer en række billeder fra begivenheden. Se billederne nedenfor:

Præsident Jimmy Carter udgav en lydbog fire måneder før sin død i december og har vundet en Grammy for den.