Flere lande, der er ramte af store kriser får nu en kapitalindsprøjtning fra den danske regering på, samlet set, knap en halv milliard kroner.
419 millioner kroner.
Så mange penge støtter regeringen ‘verdens glemte kriser’ med.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Mere præcist drejer det sig om steder, der har brug for humanitære indsatser grundet langvarige og underfinansierede kriser.
Støtten går til Etiopien, Den Demokratiske Republik (DR) Congo, Somalia, Yemen, Afghanistan og Sahellandene Burkina-Faso, Mali og Niger.
(Artiklen fortsætter under infoboksen)
Hvad går pengene til?
- Nødhjælp til og beskyttelse af civilbefolkningen i det konfliktramte DR Congo.
- At afhjælpe Yemens civilbefolknings humanitære behov, herunder støtte til sundhedsindsatser, fødevareassistance og forbedret vandforsyning.
- At bidrage til rydning af miner og anden ikke-eksploderet ammunition i Etiopien.
- Sundhedsindsatser og forbedret adgang til vand og sanitet i Afghanistan
- At respondere på de stigende humanitære behov samt afhjælpe humanitære konsekvenser relateret til klimaforandringernes konsekvenser og naturkatastrofer i Sahellandene Burkina Faso, Mali og Niger.
- At støtte Somalia, som kæmper med konsekvenserne af gentagne klimarelaterede kriser med fokus på indsatser inden for fødevarer, vand og sanitet.
- At støtte FN’s globale nødhjælpspulje, som sætter hurtigt ind i forbindelse med akutte kriser såsom naturkatastrofer, indvirkningen af klimakrisen samt underfinansierede kriser verden over.
Bidrager med ‘vigtig nødhjælp’
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen pointerer, at støtten kommer til finansiere vigtig nødhjælp i områderne.
‘Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd skal Danmark forholde sig til alle verdens konflikter. Medlemskabet giver os mulighed for at sætte fokus på de kriser, som ofte bliver glemt – og ikke mindst de glemte ofre. Med støtten bidrager vi med vigtig nødhjælp til en række af de humanitære kriser, som Danmark skal arbejde med de næste to år som medlem af Sikkerhedsrådet,’ fortæller han.
Ifølge ministeriet anslår FN, at der i 2024 var behov for 335 milliarder kroner for at støtte de 198 millioner mennesker med de mest akutte behov.
Det lykkedes dog langt fra at indfri det over 300 milliarder store beløb.
‘Ved udgangen af 2024 var der kun mobiliseret 164 milliarder kroner – svarende til kun 46 procent,’ skrives det i pressemeddelelsen.
Sådan fordeles pengene:
Kilde: Udenrigsministeriet.