Dansk festival gør klar til et brag af en fest: ‘Det er et kæmpe scoop’

Arkivfoto: Suset 2024.

Hitmageren er klar til at fyre op for en kæmpe popfest, når han indtager den danske festival til sommer.

Der er dømt international stjernestøv for alle pengene, når en af det 21. århundredes mest markante skikkelser inden for popgenren lægger vejen forbi den danske festival.

Popsangeren står bag storhits som ‘Whatcha say’ (2009), ‘In my head’ (2010) samt ‘It girl’ (2011), og til sommer får festivalen Suset på Esbjerg Havn fornøjelsen af amerikanske Jason Derulo.

Det skriver Suset i en pressemeddelelse.

“Det er et kæmpe scoop for os at kunne præsentere en international artist af Jason Derulos kaliber til sommer. Han er blandt verdens største hitmagere og entertainer. Jeg tør godt garantere en kæmpe popfest, når der bliver fyret op under de esbjergensiske danseben på havnen,” lyder det fra festivaldirektør Tobias Kippenberger i pressemeddelelsen.

Den 35-årige hitmager, der debuterede i 2009, har solgt mere end 250 millioner singler på verdensplan og er blevet streamet over 18,2 milliarder gange.

Derudover står han, alene i USA, bag 15 platinsingler og har i løbet af sin karriere udgivet fem studiealbums, senest albummet ‘Nu King’ fra 2024.

Her samarbejder han med internationale stjerner som Maroon 5-forsangeren Adam Levine og sanger og sangskriver Meghan Trainor.

Jason Derulo er et af de første offentliggjorte navne til årets Suset festival på Esbjerg Havn. Han spiller på festivalens hovedscene fredag

Desuden indtager navne som popgruppen Aqua, sanger Tobias Rahim, rapperen Lamin og The Minds of 99 den danske festival på Esbjerg Havn.

Suset på Esbjerg Havn skudes i gang den 22. august og løber frem til den 23. august 2025.

Du kan købe billetter til festivalen her.

Den danske Putin-kritiske dokumentar har modtaget en stor international pris. Dokumentaren hyldes for sit imponerende håndværk.