Ambulancer haster til uheld: Personer klemt fast i biler

Torsdag aften er der sket et uheld, hvor to bilister er kørt sammen. Derfor er flere ambulancer hastet til stedet.

Både politiet, beredskabet og ambulancereddere er i gang med at arbejde ved et uheld, hvor to bilister er kørt sammen.

Den talstærke udrykning har spærret det ene spor, men ambulancereddere er i gang med at tilse de involverede parter.

Den ene bil er kørt af vejen og står nu smadret ved vejbanen og ifølge den indledende melding har der været tale om fastklemte personer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mandskabet arbejder fortsat på Rute 26 i retning fra Aarhus mod Viborg mellem Sabro og Lading.

Det fortæller Mikael Hamann, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Presse-fotos.dk

“To biler er kørt sammen og vi er der ude i lidt tid endnu. Jeg har ikke fået tilbagemelding om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet”, lyder det fra vagtchefen.

Mandskabet er ved at være færdige på stedet og man regner med at køre fra adressen inden for kort tid, fortæller vores udsendte.

Samme aften er en massiv udrykning blevet sendt til et boligkvarter, hvor der er kraftig røgudvikling.