Eksamensvagter vil have 6 millioner fra Københavns Universitet: ‘Det er simpelthen for dårligt’

Københavns Universitet
Arkivfoto: Københavns Universitet.

75 tidligere eksamensvagter har rejst en retssag mod Københavns Universitet (KU) og kræver 6,1 millioner kroner i erstatning for brud på deres ansættelsesvilkår.

Retssagen omhandler blandt andet manglende kontrakter, ændrede arbejdsforhold og tabt arbejdsfortjeneste. Sagen skal behandles i Københavns Byret i marts 2025.

Konflikten begyndte i marts 2022, da Københavns Universitet sendte et varsel til eksamensvagterne om ændrede arbejdsforhold. Vagtgruppen, som havde arbejdet loyalt for KU i mange år, blev informeret om, at de ikke længere ville modtage tillæg for overarbejde og weekendarbejde. Desuden ville deres ansættelsesforhold blive betragtet som midlertidige og kun gælde på selve eksamensdagen, hvilket de betragtede som et brud på deres ansættelseskontrakter.

Det skriver Uniavisen.

Vilhelm Kent har talt med mediet. Han leder de opsagte eksamensvagter, og bringer en stærk kritik mod KU. Dette især i den udfordrende periode under coronapandemien, hvor de fortsatte arbejdet under høj risiko for smitte. Kent kalder KU’s handlinger for “usmagelige” og “et svineri”, da han mener, at vagterne havde udvist stor loyalitet overfor universitetet.

Opsagt med øjeblikkelig virkning af Københavns Universitet

I juni 2022 blev der indgået en midlertidig aftale mellem forhandlingsudvalget og KU, som gjorde det muligt for vagterne at fortsætte arbejdet under de oprindelige vilkår. Men på grund af en hel stridigheder i oktober 2022 blev eksamensvagterne opsagt med øjeblikkelig virkning alligevel. KU valgte at hyre et vikarbureau til at stå for eksamenstilsynet. Det blev betragtet som et brud på den indgåede aftale.

Københavns Universitet har allerede betalt omkring 1,5 millioner kroner i kompensation til nogle af de opsagte vagter, men der er stadig et udestående på cirka 4,6 millioner kroner. Ifølge advokat Knud Foldschack, som repræsenterer de tidligere eksamensvagter, er der tale om en usædvanlig sag, hvor KU har begået mange fejl. Foldschack, der har over 40 års erfaring, påpeger, at universitetets behandling af sine medarbejdere er “utilstedelig” og kaotisk. Det siger han til mediet.

Sagen er blevet fremskyndet, da nogle af de opsagte vagter er ældre. Vilhelm Kent er dog overbevist om, at de vil vinde sagen og få den erstatning, de kræver. Ifølge Kent er det uundgåeligt, at Københavns Universitet vil blive dømt for at have overtrådt ansættelsesbevisloven.

Retten skal i marts 2025 tage stilling til, om Københavns Universitet har opfyldt sine forpligtelser overfor de tidligere eksamensvagter.

For blot få dage siden havde kosmetikkæden en stor nyhed i den lidt mere alvorlige ende. Her skal kunderne være opmærksomme på svindlere, som misbruger Matas’ navn.