Stig Tøfting fyret: Her er årsagen

Stig Tøfting har haft en gloværdig fodboldkarriere og nåede blandt andet at spille et hav af kampe for det danske landshold. Nu er han blevet fyret fra sit kommentatorjob

Som fodboldspiller var han kendt som den aarhusianske plæneklipper med en hårdkogt spillestil, der ofte kunne få modspillerne til at ryste i bukserne.

Efter sin fodboldkarriere blev den i dag 55-årige Stig Tøfting kendt for sine hudløst ærlige kommentarer og analyser som fodboldkommentator hos blandt andet Tipsbladet.

Men den tid er nu forbi, bekræfter fodboldmediets chefredaktør Allan Olsen over for Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Stig Tøfting er blevet fyret fra sit job hos Tipsbladet – Foto: Instagram/Privat

Fyringen af Stig Tøfting sker som led i en sparerunde.

“Det er rigtigt, at vi har været nødsaget til at opsige vores kontrakt med Stig Tøfting. Det er klart, at det er ærgerligt, for han er efter min mening den mest interessante fodboldkommentator, vi har her i Danmark. Men vi har ligesom mange andre medier været nødsaget til at spænde livremmen,” siger han til mediet.

Sideløbende med sit job på Tipsbladet har Stig Tøfting også været ansat som kommentator på Viaplay. Det er et job, som han stadig har.

Også brugere af MobilePay skal være opmærksomme. Her er der regler, som kan ramme pengepungen hårdt.