Uhyggeligt billede florerer på Facebook: Hest skamferet på dansk gård

Det seneste års tid har der flere gange været sager, hvor heste er blevet udsat for skamfering og mishandling. Nu har ukendte gerningsmænd skamferet en hest i skeden og politiet søger vidner i sagen.

Da en ejer af flere heste kaldte dyrene ind i stalden, stod en hoppe tilbage, som ikke ville rykke sig. Det viste sig, at hoppen havde en god, men frygtelig grund til at stå helt stille.

Ved nærmere inspektion stod det klar for ejeren på en gård i Stenstrup på Fyn, at hoppen bløde kraftigt.

Den var blevet udsat for en skamfering, som havde resulteret i kraftig blødning.

Se billedet i fuld format her. Presse-fotos.dk advarer om stærke billeder.

Kort efter lagde en beboer et billede op af den blødende hoppe, hvor der også blev bedt om hjælp til at finde gerningsmanden.

“Håber alle vil dele og hjælpe med at holde øje, så det syge menneske der gør sådan noget kan blive stoppet. Det er sket sidst på eftermiddagen mandag. Hvis nogen ved noget så skriv endelig. Det skal IKKE ske igen!”, lyder det i opslaget.

En dyrlæge har været på stedet og syet hoppen og nu er politiet i gang med at efterforske den voldsomme hændelse.

Fyns politi kan kontaktes på 114, hvis nogen har oplysninger i sagen.

Samme dag er politiet ude ved en McDonald’s da en mand er gået amok. Han har truet personalet og tisset på glasruden.