Københavns Kommune fjerner 525 parkeringspladser og sætter hastighed ned

Både ved parkeringspladser
Illustrationsfoto.

“Omdannelse” kalder de det, der egentlig er en sløjfning af af 525 almindelige gadeparkeringspladser. De sætter også hastighedsgrænsen ned til 30 kilometer i timen.

‘Bilister opfordres til at være opmærksomme på de nye parkeringsregler og benytte de omkringliggende parkeringshuse’

Sådan indleder Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning en pressemeddelelse om 525 parkeringspladser, der ikke længere bliver brugbare.

‘Som første skridt til at virkeliggøre Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen, der skal skabe bedre plads til at gå og cykle, til lokalt byliv og grønne pauser mellem de historiske huse, er størstedelen af gadeparkeringspladserne i Middelalderbyen omlagt,’ forklarer de i pressemeddelelsen om parkeringspladser.

Øvrige parkeringspladser?

De fleste af de tilbageværende p-båse er reserveret til særlige formål, blandt andet erhvervskøretøjer, handicappede og ambassader. Områdechef Henriette Hall-Andersen har derfor en opfordring til folk, der vil i bil til Middelalderbyen:

”Det er en markant ændret parkeringssituation, så hvis man ikke har mulighed for at komme derind med offentlig transport, til fods eller på cykel, vil jeg opfordre til, at man benytter et af de parkeringshuse, der ligger rundt om Middelalderbyen,” siger hun i pressemeddelelsen.

Med beboerlicens til Indre By kan man benytte de fire private p-anlæg på Israels Plads med parkeringspladser, Vognmagergade 9, Øster Farimagsgade 5 og Nyropsgade 43, hvor kommunen har reserveret et antal parkeringspladser.

Udover de “omlagte” parkeringspladser, bliver der samtidig indført lavhastighedszoner i det meste af Middelalderbyen, hvor man fremover højst må køre 30 km/t. Enkelte af de større veje i området får efter planen sænket fartgrænsen til 40 km/t i 2025. 

Elbiler slipper for afgifter. Faktisk kan en afgift baseret på køretøjets vægt, ligesom den tidligere danske vægtafgift, være en langt mere retfærdig løsning. Det mener britiske forskere.