Uheld på motorvej skaber kaos: Kilometerlang kø

Torsdag aften er der sket uheld, som har skabt kaos på Fynske Motorvej.

Politiet og redning er ankommet til et uheld, hvor man er i gang med oprydningsarbejdet. Det har gjort, at det ene spor er blevet spærret.

Mens oprydningsarbejdet har været i gang er der opstået massiv kø på E20 Fynske Motorvej fra Odense mod Middelfart mellem <51> Odense S og <52> Odense SV.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet har gjort, at køen strækker sig over flere kilometer og fortsat vokser hastigt på strækningen.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet og oprydningsarbejdet er ved at være overstået.

Samme aften er der sket et alvorligt uheld, hvor en bus og en personbil er kollideret. Lægehelikopteren er netop landet på stedet og vejen er blevet spærret i begge retninger.