Varevogn væltet i voldsomt uheld: Motorvej helt spærret

Redningsmandskabet og politiet er massivt til stede ved et uheld på motorvejen, hvor en varevogn er væltet om på siden. Motorvejen er helt spærret i den ene retning.

Onsdag aften er der sket et voldsomt uheld, som har spærret motorvejen. Både politiet, beredskabet og ambulancereddere er ankommet til stedet, hvor man er i gang med at redde de involverede parter ud af køretøjerne.

Det er endnu uvist, hvor alvorlig personskaden er i forbindelse med uheldet, da redningsmandskabet netop er ankommet til Sydmotorvejen.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg kan ikke sige noget lige nu, da vi netop er ankommet til stedet. Jeg ved ikke, hvordan ulykken er sket eller præcis hvor mange, der er involveret”, lyder den korte besked vedrørende det voldsomme uheld på E47 fra Køge mod Farø mellem <33> Lellinge og <34> Herfølge

Vejdirektoratet skriver på trafikkortet, at motorvejen fortsat er spærret og det forventes, at der vil blive åbnet op i løbet af aftenen.

Der er massiv kø på strækningen og bilisterne opfordres til at køre af ved <33> Lellinge.

Omkring samme tid er flere ambulancer rykket ud til en ulykke, hvor mindst fire personer er kommet til skade. Vejen er spærret i begge retninger.