Lastbilanhænger med flere tons korn vælter på motorvej

Dele af en lastbil lastet med flere tons korn er væltet på en motorvejsstrækning. Det har konsekvenser for trafikken i begge retninger

Lillejuleaftensdag klokken 10.10 har politiet modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld på en motorvejsstrækning.

Det bekræfter vagtchef Morten Kronbo over for Presse-fotos.dk.

“En lastbilsanhænger er væltet og har i den forbindelse tabt noget korn. Der er delvist afspærret i begge retninger, og vi har kontakt med lastbilchaufføren,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet – flere billeder af hændelsen nederst i artiklen)

Her ses alt kornet spredt ud over motorvejen

Ifølge Vejdirektoratet er lastbiluheldet sket på E47-motorvejen i nordgående retning mellem <46 Sakskøbing og Reersø.

“Vi har ikke nogen tidshorisont for, hvornår motorvejen vil genåbne,” siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Morten Kronbo.

Ingen personer er kommet til skade som følge af uheldet.

Vejdirektoratet oplyser klokken 11.10, at et ud af to spor er afspærret i hver sin retning. Det har ført til en flere kilometer lang kø i det nordgående spor.

‘Politi og redning er på stedet, Uheldet forventes afsluttet omkring middag,’ lyder det fra Vejdirektoratet.

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Morten Kronbo kan endnu ikke oplyse, hvorfor uheldet med lastbilen er sket.

En ung mand har mistet livet efter at være blevet knust under et sammenstyrtet loft. Politiet har nu flere oplysninger i den tragiske sag.