Flere gange har Danmark fået udskudt deadline for at indfri EU-vanddirektiv. Nu ser det ud til at ske igen
Danmark når ikke at leve op til kravene i et EU-direktiv, der skal sikre bedre vandmiljø, inden den fastsatte deadline i 2027.
I hvert fald ikke hvis man skal tro et internt dokument fra regeringen, som aftalepartierne i den grønne trepartsaftale har modtaget.
Det skriver Information, som har set det lækkede dokument.
Først i “2033 og efter” regner regeringen med at have gennemført de nødvendige indsatser for søer, vandløb og grundvand, står der ifølge mediet.
Der er tale om EU’s vandrammedirektiv, der blev vedtaget tilbage i 2000.
Egentlig skulle medlemslandene have indfriet kravene i direktivet inden 2015, men dog med mulighed for at udskyde indtil 2027.
Det har i en periode været alment kendt, at Danmark hverken ville nå det inden for den ene eller den anden skæringsdato.
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) bekræfter over for Information, at regeringen tidligst regner med at være i mål med indsatsen for vandmiljøet i 2033.
– At vi ikke når vandrammedirektivet, står klart for de fleste. Jeg må bare sige, at det endnu engang er resultatet af, at der desværre er sket alt for lidt i for mange år, siger han.
– Vi er på bagkant, og derfor er jeg glad for at stå i spidsen for et ministerium, som skaber rammerne og mulighederne for, at vi kan speede væsentligt op, i forhold til hvad der er lavet tidligere.
Fredag sendte regeringen opdaterede vandområdeplaner i høring.
De skal resultere i, at de lokale treparter kan begynde at planlægge indsatsen for næste år, der skal medføre mindre udledning af kvælstof.
Den opdaterede version indeholder mere ambitiøse indsatser end planen fra sidste år.
Jeppe Bruus sagde i den forbindelse, at han glædede sig over, at man med den grønne trepart var kommet tættere på målet om at leve op til EU-direktivet. Blandt andet med en grøn arealfond på 40 milliarder kroner.
– Det er ambitiøst, men det er også de indsatser, der skal til, for at vi kan få god tilstand i vores vandløb, søer, kystvande og vores grundvand. Derfor er det meget vigtigt, det der nu foregår, lød det.
/ritzau/
