En meget grov sag, som rystede det meste af befolkningen herhjemme har nu fået sin afslutning. 20-årige Mohamedshukur Abdillahi Ismail er blevet dømt for mordet på en 31-årig georgisk mand, som var far til to.
Seks års ubetinget fængsel, det er hvad det koster for 20-årige Mohamedshukur Abdillahi Ismail efter at han har taget en anden mands liv.
Den 20-årige er onsdag blevet idømt seks års ubetinget fængsel for grov vold med døden til følge.
Det er sket efter at han den 7. februar stak en 31-årig georgisk mand med kniv i bussen 5C omkring Nørrebro Station.
Mohamedshukur Abdillahi Ismail forsøgte at overbevise retten om, at det var et uheld, da den georgiske far til to blev ramt af hans kniv.
Efter grundig gennemgang af overvågningsmaterialet fra bussen, valgte retten af at tilsidesætte hans forklaring.
Den 20-årige erkendte, at det var ham på overvågningsvideoerne, samt at det var ham, som holdte kniven. Men mere end det havde Mohamedshukur ikke tænkt sig at indrømme.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Han ville nemlig ikke erkende grov vold med døden til følge, på trods af at have stukket kniven ind i offerets bryst.
Dog erkendte han de to andre forhold, han var tiltalt for; at have sprøjtet lattergas på den 31-årige forud for det fatale knivstik samt overtrædelse af knivloven.
Den 20-åriges forsvarer ville have sin klient frifundet i forholdet om vold med døden til følge.
Derimod mente han, at retten burde dømme hans klient for uagtsomt manddrab, da han ifølge sin forklaring ikke havde haft forsæt til at stikke den 31-årige mand med kniven, skriver EB.
Foruden de seks års fængsel skal Mohamedshukur Abdillahi Ismail betaler 75.000 kroner til afdødes kone og hver af deres to børn, som nu må leve uden deres far.
Mohamedshukur Abdillahi Ismail udbad sig betænkningstid i forhold til at anke den enige domsmandsrets afgørelse til landsretten.
I en anden sag har en somalier voldtaget en kvinde under et indbrud