En artikelserie i to dele: Glyptoteket udforsker ikonoklasme i fortid og nutid

Foto: Glyptoteket / 2024 Ana Cecilia González

DETTE ER FØRSTE DEL

Torsdag den 5. december åbnede Glyptoteket særudstillingen Ikonoklasme – kunsten som kampplads. Kurator Anna Minor håber, at udstillingen giver anledning til refleksion, diskussion og debat.

Glyptoteket er aktuel med en ny særudstilling. Torsdag den 5. december slog museet dørene op for Ikonoklasme – kunsten som kampplads.

Som navnet antyder, undersøger Glyptoteket begrebet ikonoklasme – et fænomen, der omfatter bevidst ødelæggelse af kunst som en protest mod politiske eller religiøse dagsordener.

Allerede nu har reaktionerne på særudstillingen affødt mange forskellige og spændende samtaler blandt publikum, fortæller kurator Anna Minor til Presse-fotos.dk.

”Nogle gæster forbinder temaerne med nutidige debatter som cancel culture, mens andre deler mere personlige historier. En ældre kvinde nævnte eksempelvis, hvordan hun placerede kærester i kanten af familiefotos, så de kunne klippes ud senere, hvis forholdet gik i stykker,” griner hun.

Ifølge Anna Minor tyder dette på, at særudstillingen ikke blot appellerer til det historiske perspektiv, men også vækker refleksion over det velkendte og personlige.

Ny tilgang til oldtiden

Ikonoklasme – kunsten som kampplads har været undervejs i omkring to år. Det har været en omfattende proces, der opstod ud fra en klar ambition om at udforske og understøtte denne form for eksperiment.

”Idéen opstod i en tid, hvor ikonoklasme ikke blot er en historisk praksis, men også spiller en central rolle i nutidens debatter om monumenter og deres betydning. Det gjorde det oplagt at undersøge, hvad vi kan lære af oldtiden – og hvordan billeder har magt til at forme både samfund og identitet,” forklarer Anna Minor.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Glyptoteket / 2024 Ana Cecilia González. I oldtiden var det almen praksis at angribe ansigtet som en måde at ytre et standpunkt på.

Hensigten var først og fremmest at skabe en udstilling, der både fortæller historier fra oldtiden og sætter dem i perspektiv i forhold til nutiden. Samtidig var det vigtigt at skabe rum for debat om de spørgsmål, der optager samfundet i dag.

”Som museum har Glyptoteket et ansvar for at være en platform for både debat og reflektion,” understreger Anna Minor.

”Tidskollaps” mellem fortid og nutid

Et centralt element i særudstillingen er et videospor, som skaber en levende dialog mellem nutiden og historien. Ifølge Anna Minor danner dette greb en slags ”tidskollaps”, hvor fortid og nutid smelter sammen.

Sammenstillingen har dog ikke været uden udfordringer.

”Vi ønskede at undgå en forenklet sammenstilling, hvor al ikonoklasme reduceres til ét og det samme motiv. Pointen er snarere at vise, hvordan hver ikonoklastisk handling udspringer af en unik historisk kontekst – en bestemt begivenhed eller længerevarende proces,” uddyber hun.

Som arkæolog er Anna Minor især optaget af tidsdybden i disse handlinger.

”Ødelæggelse er ikke bare en undtagelse; det er en grundpræmis for mange skulpturer og monumenter. Ingen af dem er skabt i et vakuum – de opstår altid i en historisk kontekst, og det gør dem både betydningsfulde og sårbare,” slår hun fast.

Ikonoklasme – kunsten som kampplads løber frem til søndag den 18. maj 2025.

ANDEN DEL

Ny særudstilling på Glyptoteket undersøger angreb på kunst og monumenter som protest mod magt og fortællinger.