En mand og en kvinde er mandag blevet ramt af skud. Kvinden er kommet alvorligt til skade og er fortsat i kritisk tilstand.
Politiet og akutberedskabet rykkede massivt ud til en bolig, da man fik meldingen om, at to personer var blevet ramt af skud.
Ved ankomsten til gerningsstedet fandt redningsmandskabet en mand og en kvinde, som begge var blevet ramt.
Det fortæller pressetalsmand for det svenske politi i Region Syd Sara Andersson.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi får et opkald om en tilskadekommen person på stedet. Da vi når dertil, bliver endnu en person fundet kvæstet”, siger talsmanden om skyderiet, som fandt sted i den svenske by Växjö.
De to personer, som begge er i 30’erne blev hastet på hospitalet, hvor de fortsat er indlagt. Politiet efterforsker sagen som drabsforsøg, fortæller talsmanden.
“Vi arbejder ud fra flere forskellige teorier. Vi formoder, at det er sket i en opgang eller i en bolig. Vi leder efter en eller flere gerningsmænd og arbejder på at skabe en idé om, hvad der er sket”, lyder det fra Sara Andersson.