Onsdag eftermiddag er en større udrykning ankommet til et boligkvarter, da der er kommet melding om brand i en lejlighed.
Både beredskabet, politiet, ambulancereddere og lægen er ankommet til stedet, hvor man netop har fået slukket branden i stueetagen.
Der var tale om en mindre brand i en lejlighed, som hurtigt blev slukket.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Da der er tale om brand i beboelse er det standard procedure, at akutberedskabet rykker ud i tilfælde af personskade.
Det har dog ikke været tilfældet på Lupinvej i Silkeborg onsdag eftermiddag, hvor der ikke er tale om alvorlig personskade.
Der er blevet slukket på stedet og udluftningsarbejdet er netop overstået. Derfor er beredskabet og de øvrige udrykningskøretøjer ved at gøre klar til at køre fra boligkvarteret.