Glyptoteket med ny særudstilling: Fra klimaprotester til ødelæggelse af kunstværker

Foto: Glyptoteket

Ny særudstilling på Glyptoteket undersøger angreb på kunst og monumenter som protest mod magt og fortællinger.

Søndag middag den 1. december blev et maleri på Statens Museum for Kunst (SMK) beskadiget med orange maling.

Bag angrebet stod to klimaaktivister fra organisationen Nødbremsen.

Under angrebet kunne aktivisterne høres råbe, “hvad er mest værd – kunst eller overlevelse”, mens de satte sig ned i protest foran det 118 år gamle oliemaleri Woman in a Chemise af den franske kunstner André Derain.

I klimaets navn ødelagde aktivisterne således maleriet, og netop denne problemstilling forsøger Glyptoteket at kaste lys over med deres nye særudstilling Ikonoklasme – kunsten som kampplads.

For hvad får egentlig aktivister til at angribe berømte kunstværker for at sætte fokus på klimakrisen? Og hvorfor væltes statuer, når magten skifter hænder?

(Artiklen fortsætter under billedet)

At vælte statuer og ødelægge monumenter bruges også i dag til at omskrive, udfordre og genforhandle de historier, vi fortæller om os selv.

Særudstillingen undersøger blandt andet, hvordan statuer, portrætter og monumenter er blevet angrebet, ændret eller destrueret gennem tiden.

Dette er nemlig ikke et nyt fænomen, men omvendt et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til oldtiden.

Mennesker har i årtusinder nemlig ikke blot rejst statuer, men lige såvel væltet, ændret og ødelagt dem.

Særudstillingen på Glyptoteket rummer således adskillige genstande fra oldtiden, der bærer tydelige spor af målrettet ødelæggelse.

Her kan man opleve omhuggede kejserhoveder, slettede indskrifter, vansirede faraoer og halvguder, der er blevet hugget i småstykker og genbrugt som byggemateriale.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Eksempelvis finder man en skulptur af ‘Nero som Jupiter’, hvor ansigtet ser ud til at være fjernet med et præcist, vertikat hug. Dette er formentlig sket som følge af, at kejseren blev erklæret fjende af staten af det romerske senat. Skulpturen er fremstillet på Glyptoteket.

En aktuel udstilling

Denne målrettede og ofte makabre ødelæggelse af kunst og monumenter er mindst lige så aktuel i dag som i oldtiden.

 ”At vælte statuer og ødelægge monumenter bruges også i dag som et middel til at omskrive, udfordre og genforhandle de historier, vi fortæller om – og for os selv. Selvom enhver ikonoklastisk handling skal forstås ud fra sin unikke, historiske kontekst, så er metoderne ofte bemærkelsesværdigt ens. Ødelæggelsen afslører derfor også noget grundlæggende om billeders magt både dengang og nu,” siger udstillingens kurator, klassisk arkæolog på Glyptoteket, Anna Minor til migogkbh.

Man kender ikke det eksakte motiv bag ødelæggelserne. Mens nogle er politisk og religiøst motiverede, er andre drevet af økonomiske behov eller skiftende æstetiske præferencer.

En sansemæssig rejse mellem fortid og nutid

Særudstillingen Ikonoklasme – kunsten som kampplads præsenterer en bred vifte af oldtidssamlinger fra Glyptoteket.

Her bringes oldtidssamlinger til live på en alternativ måde gennem video, lyd og scenografi, og inviterer publikum til at reflektere over kunstens rolle i både fortidens og nutidens magtkampe.

Foruden suppleres særudstillingen af flere eksklusive indlån fra store kunstinstitutioner som Musei Vaticani, British Museum og Statens Museum for Kunst.

Den nye særudstilling på Glyptoteket, Ikonoklasme – kunsten som kampplads, slår dørene op for besøgende tordag den 5. december. Udstillingen løber frem til den 18. maj 2025.

Planerne om at åbne det nye museum er blevet udsat, da arkæologer har opdaget op mod 300 skeletter under en renovering af bygningen.