Anden gang i aften: Brand bryder ud i Brøndby

Tirsdag aften klokken 20.33 har Hovedstadens Beredskab sammen med Københavns Vestegns Politi modtaget en anmeldelse om en brand på Kirkebjerg Alle i Brøndby.

Derfor er brandvæsenet rykket ud til stedet, hvor man kunne konstatere, at der var tale om en mindre brand i container.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Det blev hurtigt slukket, og brandvæsenet vendte tilbage til stationen,” lyder det.

Ifølge den indledende anmeldelse er det fyrværkeri, der har antændt branden.

Der er tirsdag aften udbrudt en voldsom brand på en anden adresse i Brøndby. Herfra viser billederne, at flammerne spredte sig hurtigt.