Voldsom brand bryder ud på Vestegns-skole

Tirsdag aften er politiet sammen med brandvæsenet rykket ud til skole på den københavnske vestegn, da der er udbrudt voldsom brand

Aftenmørket bliver tirsdag ved 20-tiden lyst op af de gullige flammer fra en brand, der hærger et område omkring en folkeskole.

Københavns Vestegns Politi er sammen med brandvæsenet på stedet, efter alarmcentralen modtog anmeldelsen klokken 20.10.

(Artiklen fortsætter under biledet)

Det er en kraftig brand, der er brudt ud

Branden foregår ved skolen på Krogagervej 30 i Brøndby, hvor Presse-fotos.dks udsendte også er til stede.

“Det er en større container samt mindre små containere, der er gået i brand. Høje flammer har slikket sig op mod stakittet og flere træer,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

“Det er en ret voldsom brand, men der er ikke gået lang tid, før brandvæsenet har fået kontrol over det.”

Presse-fotos.dks udsendte tilføjer, at branden er foregået inde på skolens område.

Københavns Vestegns Politi er samtidig på stedet for at tilse skaderne.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men der er ikke nogen personer, der er kommet til skade.

Sneen er nu i gang atter på vej til Danmark, efter landet for kort tid siden også blev klædt i hvidt. Nogle landsdele kan nu dog se frem til mere sne end andre.