Den unge mand, som blev fundet havnen, er nu blevet identificeret. Han blev fundet livløs i vandet onsdag morgen.
Politiet har i flere dage søgt vidner og pårørende til manden, der blev fundet livløs i vandet ved Honnørkajen i Aalborg.
Da manden blev reddet op var han livløs, da han havde ligget i vandet i over en time. Han blev hastet til hospitalet, hvor han stadig er indlagt.
Nu har politiet kontaktet mandens pårørende.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
”Vi har i dag underrettet mandens pårørende, og derfor melder vi nu også ud, at vi har identificeret manden, og at vi ikke længere søger vidner eller oplysninger i sagen. Vi vil gerne sige tak for de henvendelser, vi har fået”, lyder det fra vagtchef René Kortegaard-Jensen, Nordjyllands Politi.
Den unge mand er fortsat i kritisk tilstand og derfor er han lagt i kunstig koma. Politiet formoder ikke, at der er tale om en kriminel handling og efterforskningen peger mere i retningen af en tragisk sag.
“Politiets efterforskning peger på, at der ikke er sket nogen forbrydelse i forbindelse med drukneulykken – der er netop tale om en tragisk ulykke, hvor den 26-årige er faldet i vandet”, lyder det i pressemeddelelsen.
Torsdag aften er politiet og redningsmandskabet massivt til stede ved et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde har mistet livet. Kvinden er blevet påkørt i et fodgængerfelt.