Politiet massivt til stede i bymidte

Torsdag aften er politiet rykket massivt ud i Herning inden aftenens kamp mellem FC Midtjylland og Eintracht Frankfurt.

De mange danske og tyske fans marcherer torsdag aften mod MCH Arena i Herning. Her skal de to hold spille Europa League.

Gaderne i byen er blevet fyldt med flere tusinde fans, som gør klar til aftenens kamp. Både tyske og danske fans marcherer mod stadion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sammen med de mange fans er politiet også til at få øje på i bybilledet. De store blå vogne er kørt ud og betjentene holder øje med eventuelle uroligheder som kan opstå.

Kampen bliver fløjtet i gang klokken 21 og der vil fortsat være politi i byen efter kampen.

Samme aften er politiet, beredskabet og ambulancereddere rykket massivt ud til en ulykke. En ældre kvinde er afgået ved døden efter hun blev påkørt af en bil.