En mand bliver båret ud på en båre ved Århus Banegård.
Mange folk er lige nu stimlet sammen foran Århus Banegård, hvor der er blevet indsat togbusser.
Det fortæller adskillige vidner fra stedet.
Presse-fotos.dks udsendte kan fortælle fra stedet, at en mand er blevet båret ud på en båre, og at båren også blev taget ned til skinnerne.
Ud kom redningspersonalet med en mand, der ikke var ved bevidsthed, forklarer den udsendte.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Både ambulance og akutlæge er på stedet.
Det har også skabt en lidt kaotisk eftermiddagsstemning, hvor mange rejsende må søge alternative veje.
Togbusser er dog som beskrevet indsat, og det vil være muligt at benytte sig af disse i stedet for togene.
Presse-fotos.dk forsøger at indhente en kommentar fra Østjyllands Politi, indtil videre uden held.
Redaktionen følger op på historien, så snart nye informationer haves.