Dansk sanger i dyb sorg: Aflyser flere koncerter

Illustrationsfoto.

Den danske sanger aflyser flere koncerter. Sangeren skal nemlig lægge sin energi andetsteds efter et tragisk dødsfald i familien.

Den danske sangerinde er i øjeblikket midt i sin Danmarksturné Vinter 2024, men nu kommer hun med trist nyt.

62-årige Søs Fenger har nemlig set sig nødsaget til at aflyse flere koncerter efter et dødsfald i familien.

Det bekræfter hun i et opslag på Facebook.

‘Jeg har glædet mig meget til disse koncerter, men i dag har jeg brug for at være hos min familie. Jeg håber på jeres forståelse,’ skriver Søs Fenger på det sociale medie. 

Torsdag den 28. november skulle hun ellers have spillet i Christianskirken i Fredericia samt fredag den 29. november i Nørrevangskirken i Slagelse.

Søs Fenger forsikrer dog i opslaget, at alle købere modtager en mail om refusion af billet.

Band genopstår

Det er blot et par uger siden, at det danske 80’er-band News, med Søs Fenger i spidsen, offentliggjorde, at de atter har genfundet melodien og tager på Danmarkstuné til næste år.

‘At gendanne News føles som at komme hjem. Vi glæder os til at spille sammen igen og dele musikken med både gamle og nye fans. Det bliver en tur ned ad memory lane, men også en fejring af alt det, vi har skabt og stadig kan skabe sammen,’ lød en samlet udtalelse fra News i en pressemeddelelse dengang.

Den nye turné begynder i april 2025 og lægger vejen forbi otte danske byer.

Her vil Ringsted Kongrescenter danne ramme for turnéens første koncert, mens den sidste bliver afholdt i DR’s Koncerthus i København i maj måned.

Et sjældent signeret koncertprogram fra The Beatles’ eneste danske koncert den 4. juni 1964 bliver nu sat på auktion.